Gloucester Crescent

51 a Gloucester Crescent

John Glew Architects

En ganske lille tilbygning er indskudt på et smalt trapezformet grundstykke mellem to huse i en rækkehusbebyggelse anlagt tilbage i 1950’erne på en crescent – et halvmåneformet gadeforløb – i bydelen Camden Town i London. Husene er her opført med karakteristiske gule, kulbrændte mursten, som med deres grove, keramiske kvaliteter også præger andre og store dele af det gamle London. Som i de victorianske nabohuse er muråbninger overalt forsynet med kraftige hvide indfatninger.

Den nye tilbygning er beklædt med sølvblå, anodiserede zinkplader påsat i vertikale baner med fremspringende false på både facader og tag. Trods det smalle grundstykke er der af hensyn til nabohusets udvendige faldstammer efterladt en smal sprække mellem den nye tilbygning og nabohuset, og nederst er sprækken udvidet for at give passage mellem for- og baghave. Mod gaden er facaden forsynet med en vertikal forskydning, der bidrager til at bringe tilbygningen i dialog med de gamle krogede byhuse, der overalt manifesterer sig som adderede lag i byrummet. Som endnu et bidrag hertil, er vinduerne forsynet med brede trærammer og forsænket blænding, hvorved der opstår yderligere relief i facadeplanet. I den eksisterende del af bygningen er vinduerne blevet erstattet af nye vinduer med lignende brede trærammer og blændinger, og der skabes hermed en intrikat dialog mellem nyt og gammelt. Døre og rammer er overstrøget med en farve i en nuance nærmest som okker eller kanel, og det giver huset en meget særpræget identitet – helt uden reference til de eksisterende huses bemalinger, men alligevel med et tonalt slægtskab til det gamle patinerede murværk.

Der er i den lille tilbygning et væld af små subtile detaljer, som er gennemtænkte, så man straks fornemmer de mange timers tankevirksomhed, der er brugt på udformningen af den lille bygning. Arkitekten John Glew lægger da også vægt på, at der her langt fra er tale om en beskeden bygning. Der er ikke gjort forsøg på at lave noget ligefremt eller ’ærligt’, som Glew udtrykker det. De konstruktive løsninger er ikke aflæselige på samme måde, som de er det i de ældre murede huse, tilbygningen klemmer sig ind imellem, men de er derimod skjult bag en abstrakt iklædning af forskydninger og linjer, farver og overflader. Genkendelige elementer som tagrende, tag, vinduer, karme og døre, fortæller Glew, er forvrænget eller fremhævet – eller ligefrem karikeret – som del af bestræbelsen på at skabe nye relationer til de omgivende bygninger.

Alle materialevalg og detaljeringer, understreger Glew, er først og fremmest skabt ved at kigge længe og indgående på de omgivende huse. Den begrænsning, der ligger i at tage skyklapper på og studere de genkendelige elementer, der omgiver os, for derefter at forsøge at fortolke dem, rummer mange muligheder for overskridelse og fornyelse, mener Glew. De mange små drejninger af det genkendelige vil medføre, at man ser på det eksisterende med andre øjne end før – at man lægger mærke til detaljer, man ellers ikke ville have set. Eksempelvis giver de nye kanelfarvede vinduesrammer i de hvide indfatninger på det gamle hus et fornyet syn på de gamle vinduer. Og på samme måde giver den falsede zinkbeklædning en fornyet opmærksomhed på de ældre huses skifertage og murede flader – ikke blot på grund af den åbenbare kontrast imellem de traditionelle og de nye materialer, men også på grund af, at de nye materialer er behandlet med samme akkuratesse og detaljering som de gamle – og hermed skabes en form for skæbnefællesskab mellem de to på tværs af tid.

Anskuet på denne måde, kan de gamle murede konstruktioner give meget til det nye – og omvendt – også selv om det nye ikke er skabt af mursten.

Tekst: Thomas Bo Jensen
Fotos: Thomas Bo Jensen og John Glew

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2012 1
Gyldighed
Gældende