Kengo Kumas slør

Kengo Kumas slør

Projekteret 2008 – 2009; opført 2010 – 2011

Xinjin Zhi Museet leder den besøgende på rette vej – mod en taoistisk helligdom ved foden af Laojunshan Mountain i Cheng du i den kinesiske provins Sichuan.

Kengo Kuma & Associates står bag museets arkitektur, som også i plan og volumen er tænkt som en hyldest til taoismen; den besøgende bevæger sig forfra og bagud, fra bevægelse mod stilhed i rum disponerede som placeret i en spiral – fra mørket nede – og op og ud imod lyset. I en fortsat serie af udstillingsvolumener
i tre plan udstilles religiøse objekter, og volumenernes facader behandles alle forskelligt – i overensstemmelse med både opdeling og orientering mod sol og omgivelser.

Museet er ifølge arkitekten – for også på denne måde at hylde taoismen – opført med lokale materialer og ifølge lokale traditioner – og derfor i det ydre ‘klædt på’ med et slør af tegl ophængt og svævende i luften i tråd – et billede på lethed trods tyngde.

Teglen skærmer for solen – men mindst ligeså afgørende er det, at facaden bevæger sig med vinden og på det nærmeste får livet blæst i sig på denne måde. Ifølge arkitekten får materialet – leret – hermed mulighed for at ’frigøre sig fra sin tyngde og opnå letheden’. Mod nord er ’sløret’ drejet for at understrege bevægelse – bevægelsen mod det bagvedliggende, bevægelsen mod stilhed – som bevægelsen gennem en japansk have, hvor landskaber fremstår som i miniature – idealiserede, abstrakte og stilistiske for at inspirere og hjælpe til kontemplation og meditation.

Taoisme er en kinesisk religionslignende filosofi opstået efter Handynastiet på grundlag af tekster fra det 4. århundrede f.Kr. Taoismen kan siges at være den eneste oprindelige religion i Kina. Tao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og den naturlige, kosmiske orden - den tilstand, hvor de to dualistiske kvaliteter yin og yang er i dynamisk harmonisk bevægelse. I følge taoismen bør man leve et liv i overensstemmelse med tao, den naturlige dynamik i verden, man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den. Det konkretiseres i princippet om ‘wu wei’, opnåelse gennem ikke-handlen. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje i mod denne forstyrrer den naturlige harmoni. Man bør i stedet lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse dermed. (Wikipedia).

Kengo Kuma (født 1954 i Japan) begrænser sig ikke til banal og overfladisk brug af ’lette’ materialer, selv om hans arbejder udspringer af japansk tradition, som foreskriver klarhed (aflæselighed) i konstruktionen, tektonisk tankegang og løsning og forståelse af betydningen af lys og transparens. Kuma lader arbejdet med komposition føre til en udvidet opfattelse af begrebet materialitet. Med anvendelsen af teknologi, som ’udfordrer’ den traditionelle opfattelse af materialer, bringes sten til at udtrykke samme lethed som glas eller træ, og Kuma stræber efter en rumlig immaterialitet som en konsekvens af lysets ’karakter’ eller natur og af etablering af et forhold mellem rum og omgivelser. »Man kan sige, at mit mål er at ’genfinde stedet’. Stedet er et resultat af natur og tid; det er det vigtigste. Jeg tror, min arkitektur er en slags billede af naturen. Med det kan vi opleve og erfare naturen dybere og tættere. Transparens er karakteristisk for japansk arkitektur; jeg forsøger at bruge lys og naturmaterialer for at opnå en ny slags gennemsigtighed,« siger Kuma. (Wikipedia).

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh
Fotos: Kengo Kuma and Associates

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2012 2
Gyldighed
Gældende