Norsk diaphragme-murværk

Norsk diaphragme

Hus med trappe

Mod vejen i den norske by Bærum viser en stilfærdig teglmur ryg – en ryg sadlet med trappe – til tagterrassen.

En familiebolig tegnet i 2003 af Knut Hjeltnes AS Sivilarkitekter ligger på en skråning, så det mod haven optræder i to etager. Diaphragmemure, hvis tykkelse varierer fra 35 til 83 cm fungerer som bærende element i konstruktionen – og som ventilationskanaler og vasketøjsskakt. På præfabrikerede betonhylder muret ind i teglvæggene opbevares familiens artefakter. Betonen er, alt efter hvilken type rum, den findes i, enten helt grov som fra fabrikken eller slebet, vokset og poleret.

I stuen fungerer en lav teglforhøjning langs den ene væg som sofa. Alle tunge gulve er beklædt med samme tegl som i væggene, en Bratsberg lys kloster. En træbox ophængt i limtræsdragere rummer fire soverum på øverste etage.

Mellemgulvet (lægelatin: diaphragma) er en muskel, der som en plade skiller thorax – brystkassen – fra abdomen – ‘maven’. Diaphragmemur er betegnelsen for en konstruktion bestående af to dele – eventuelt yder- og indermur eller væg – der som thorax og abdomen adskilles og bindes sammen af tværgående ribber – diaphragmer – så en række statisk optimerede hulrum opstår. Der er for tiden fornyet interesse for brugen af bærende murværk – især udenlands i forbindelse med bygninger i én etage, som fabrikker, varehuse, sportshaller osv. I murede bygninger udsat for store belastninger både horisontalt og vertikalt var løsningen tidligere dén ’blot’ at øge murtykkelsen. Det medførte et stort matrialeforbrug – og megen kostbar arbejdstid – og netop dét var en af de faktorer, der medvirkede til, at anvendelsen af murværk som bærende element ophørte og erstattedes af beton og stål. Introduktionen og udviklingen af diaphragmemuren med mulighederne for variation og slankere dimensioner og modulær inddeling i sektioner har vakt interesse hos den nye generation af arkitekter og designere, som nu har brug for nye måder at skabe klimaskærm på – som måske aktiv byggekomponent, der kan genere energi – og her kan muren med hulrum og sektioner måske fremtidigt spille en afgørende rolle.

Tekst: Vibeke Krogh og Susanne Ulrik
Fotos: Knut Hjeltnes

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2012 2
Gyldighed
Gældende