Kunstmuseum Ravensburg

Kunstmuseum Ravensburg

Først kommer byen, så huset

I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant mellem Ravensburg by, en kunstsamler og en lokal entreprenør og investor – med arkitektfirmaet Lederer + Ragnarsdottir + Oei på sidelinien.

Museet ligger på et hjørne i Burgstraße i den sydlige ende af Ravensburgs historiske centrum integreret i et museumsdistrikt, der i løbet af de sidste fire år er skudt op i den middelalderlige bymidte. Bygget i 2010-2012 og indviet dette forår er museet i sin formgivning hverken typisk for sin tid eller for nogen bestemt stil. Facaden er muret op af 200 år gamle sten hentet ved et nedrevet kloster, så huset fremstår ikke ‘nyt’, og det massive volumen med ganske få vindueshuller leder måske tanken hen på pakhus eller borg. De endnu blanke kobberdetaljer og indgangspartiet er dog tydeligt nutidige i deres formsprog.

Med byggeriet diskuterer arkitekten, hvordan man med fokus på kontinuitet forholder sig til gamle, eksisterende bydele. Lederer + Ragnarsdottir + Oei ønskede ikke at bidrage til diskussionen om, hvorvidt en bygning med et moderne formsprog danner kontrast eller foregiver at være århundreder gammel – og ønskede ikke at bygge en iøjnefaldende bygning men i stedet et hus, der først ved andet øjekast tiltrækker sig opmærksomhed ved at præsentere sig som et komplementerende supplement til det eksisterende. Lederer + Ragnarsdottir + Oei mener, at arkitekter som Lewerenz og Döllgast nærmer sig denne problemstilling med fascinerende færdighed, velkendte materialer, smukke konstruk tioner og effektive indretningsplaner, og har naturlig ladet sig inspirere af deres arbejder. Således er det rumlige koncept også enkelt med gårdrum, rektangulære og neutrale udstillingsrum omgivet af adgangsgivende elementer og en ydre indpakning af genbrugsmursten.

Og museet er det første i verden, der er passivhuscertificeret. Investor ønskede sig et passivhus, og med argumentet om, at driftsomkostningerne hermed ville blive væsentligt lavere end for traditionelt byggeri, var man i kommunen med på idéen. Det var dog en vanskelig opgave at konstruere museet i over ensstemmelse med standard for passivhuse. Det stod klart, at en velisoleret, kompakt ’høkasse’ kun er et skridt på vejen mod et passivhus. Den solvarme, som her er næsten fraværende på grund af de små og få vinduesåbninger, er næsten lige så vigtig at udnytte. Den krævede opvarmning leveres her i stedet hovedsagelig af de forventede 25.000 årlige besøgende – hvilket selvfølgelig også gør sig gældende midt om sommeren, hvor der ellers er brug for køling.

Mellem betonbagvæg og genbrugssten er klimaskærmen isoleret med 240 mm mineraluld. Med et ventileret hulrum bliver afstanden mellem for- og bagmur 30 cm – og dét i en total højde af 17 meter. Bindere er derfor valgt, så de stabiliserer mest og bedst muligt, men samtidig så antallet minimeres for at reducere forekomsten af kuldebroer. Dette er lykkedes med en nyudviklet binder med et minimeret stålindhold. Nyudviklet er også – og særskilt certificeret af ’Passivhus Institut’ – det kobberbeklædte indgangsparti.

Lederer + Ragnarsdottir + Oei ønsker dog ikke begrebet bære dygtighed reduceret til et spørgsmål om kun at begrænse energiforbruget. I stedet ser arkitekterne det som deres ’Credo’ at bevæge fokus fra produktionssamfund mod genbrugs- eller genanvendelsessamfundet. Idéen om at beklæde den nye bygn ing med genbrugte sten opstod hos arkitekterne, fordi de gennem andre af tegnestuens samtidige projekter, havde viden om sten, der var taget ned og nu kunne genbruges. Men det er også den type af materialer, som ikke er anvendt i bygningen, som er værd at lægge mærke til. Der er næsten ikke malet eller beklædt indvendig, kobber er anvendt i stedet for aluminium, hvor det er muligt, og selv i indgangspartiet, er den uundværlige syntetiske indgangsmåtte erstattet af en kobberrist nedfældet i gulvfladen.

Tekst: Redaktionen
Fotos: Roland Halbe

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2013 1
Gyldighed
Gældende