Fliser på Föhr

Tegl 2013 nr. 2 - Fliser på Föhr

Alkersum på Föhr er et traditionelt høloft genopstået som Fugl Fønix i form af en struktur af træ beklædt med 3200 kakler – alle forsynet med et håndlavet rundt hul – og dertil 500 meter blåt plasticreb og mængder af høvlet fyrretræ.

Øen Föhr er med sin beliggenhed i udpræget grad i moder naturs hænder. Tidevandet holdes ude med diger, og ved lavvande kan man spadsere nærmest tørskoet mellem Föhr og naboøerne. Efterårshøjvande rammer øen årligt; i 1634 udslettede en springflod de fleste af øens huse og efterlod et nyt oganderledes landskab. Et hårdt klima for fastboende; om sommeren forandres øen dog fuldstændigt, når befolkningstallet med invasionen af sommerens gæster stiger fra 8500 til 40000. Föhr er tysk men først og fremmest Nordfrisisk. Og Friserne har eget sprog og kultur. I det syttende århundrede grundlag des en søfartsskole på Föhr, og mange rejste ud herfra og sej lede på både Asien og Nordamerika.

Fra Asien hjembragtes dét, der blev til lokal frisisk tradition for fremstilling og brug af keramiske fliser.

At bo i rum udsmykkede med så mange fliser som muligt blev tegn på rigdom; indvendigt træværk blev typisk malet med ‘frisiske farver’, dvs forskellige nuancer af blåt og grønt, og sovepladser indrettedes i alkover – som var man endnu ombord på et af tidens store sejlskibe.

Husene på Føhr opførtes traditionelt med mur og stråtag – og rummene var små og ensartede i størrelse – dikteret af byggematerialernes egenskaber og spændvidde.

På det tidligere høloft bygges nu videre på traditionen; vægge udsmykket med fliser reflekterer lyset og skaber lethed og spejling – i små, mørke ‘trææsker’ er der plads til ro og søvn.

Ofte forstår man først betydningen af tanker og intentioner, når de er ført ud i livet. Ved gensynet med huset den efterfølgende sommer indså arkitekterne bag indretningen Francesco Di Gregorio & Karin Matz, hvad det var, de havde bygget: et strandet skib.

Tekst: Tegnestuen, oversat og redigeret af Vibeke Krogh
Fotos: Francesco Di Gregorio

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2013 2
Gyldighed
Gældende