University of Limerick

Tegl 2013 nr. 3 - University of Limerick

University of Limerick

Sundhedsvidenskabeligt fakultet, boliger for studerende og busstop
December 2012
Grafton Architects, Dublin, Irland
Nomineret til Stirling Prize i 2013

University of Limerick i det sydvestlige Irland har til huse på begge sider af landets længste flod, River Shannon.

En del af den nyeste udvidelse af universitetets faciliteter ligger nord for floden tilgængelig via en fodgængerbro fra det eksisterende campus og består af et nyt medicinsk fakultet, studenterboliger og en overdækket passage, som gør det ud for både busstop og cykelparkering.

Bygningerne er alle placeret med tanke på deres rolle som en del af et samlende fokus omkring et større offentligt tilgængeligt område. Fakultetet har udtryk af uddannelsesinstitution, hvorimod boligerne fremstår som tre store huse eller ‘hjem’.

Stofligheder og overflader i uderummet spænder fra hårde belægninger til bløde græsplæner møbleret med tanke på fritid og ophold. De omkringliggende bygninger skærmer rummet og skiller sig – opført med forskellige materialer – ud fra hinanden. Kalksten er anvendt i den centrale, ‘formelle’ undervisningsbygning; kalkstenen er foldet, profileret og lagdelt under hensyntagen til orientering, dagslys, vind og regn og under hensyntagen til brugen af stedet.

Mursten anvendes i de nye boliger med reference til de eksi-sterende. Materialet får dybde gennem facader med åbninger nærmest skåret ud i massivet, hvorved der opstår en slags tærskel mellem boligernes indre og det offentlige rum.

Tekst: Grafton Architects oversat og redigeret af Vibeke Krogh
Fotos: Dennis Gilbert

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2013 3
Gyldighed
Gældende