Sociedad Gastronomica

Tegl 2013 nr. 3 - Sociedad Gastronomica

Pereda Pérez Arquitectos

Plads til at spise, more sig, samtale, nyde og ikke mindst at lave mad var en del af byggeprogrammet for Sociedad Gastronomica, der ligger på en lille kantet grund i udkanten af Medina de Pomar i det nordøstlige Spanien.

Bygningen er en længe, der står på en langstrakt plade af blankpoleret beton, der også fungerer som udendørs terrasse. Opbevaring og toilet er tilføjet som mindre knaster på længen.

Begge gavle, der vender mod øst og vest er dækket af store tilbagetrukneubrudte glasvægge.

De indvendige overflader er af beton med hvidpudsede vægge; det ydre er klædt i træ, og taget og de flader, der er parallelle med bygningskroppen er tækket med keramiske elementer.

Tekst: Susanne Ulrik
Fotos: César San Millán, Pereda Pérez Arquitectos

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2013 3
Gyldighed
Gældende