Buda Art Centre, 51n4e

Tegl 2013 nr. 2 - Buda Art Centre

Øen Buda ligger midt i floden Leie, der løber gennem den belgiske by Kortrijk. For tusind år siden var den et katolsk hjemsted for syge og fattige, siden blev der også opført bryggerier, farverier og industrier afhængige af vand og vandkraft på øen. Det katolske tilflugtssted er idag bygget om til hospitaler og ældreboliger – fabrikkerne er ved at blive indrettet til kulturelle formål.

Et led i betræbelserne på at gøre Kortrijk til en by kendt for design er BUDA Art Centre – indrettet i Budafabriek, et farveri fra 1924. Fabrikken er omdannet til et redskab til at se og opleve med – ikke til at se på. Udfordringen for arkitekterne 51n4e har været at skabe store neutrale rum til en bred vifte af kulturelle udtryk og aktiviteter – med så få omkostninger som muligt – budgettet var på € 2 mio.

Bygningen rummer stadig værksteder, nu til kunstnere, og hermed knyttes forbindelse til fortiden.

Et femkantet indgangsparti muret i bleggule sten i nuance som de, der findes i de fabrikkens bagmure, markerer sig tydeligt med form og farve. Femkanten er placeret ganske tæt på den oprindelige bygning dog uden at røre den, der ikke er tag på, det er hverken bygning eller åbent rum.

Inde er der foretaget en tilsvarende femkantet udsparing, der forbinder udstillingssale og værksteder og en tagterrasse, hvorfra der er udsigt over byen er kronen på værket.

Tekst: Tegnestuen, oversat og redigeret af Susanne Ulrik
Fotos: Filip Dujardin

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2013 2
Gyldighed
Gældende