Anne Mews

Barking, London 2011
Allford Hall Monaghan Morris og Maccreanor Lavington Arkitekter

Anne Mews er det første sociale boligbyggeri udviklet i bydelen Barking i London i det seneste kvarte århundrede. Bebyggelsen udgør første etape af en masterplan for King William Street kvarteret – en plan udarbejdet med henblik på fornyelse af det belastede Lintons Estate kvarter.

Gedigne materialer og generøse proportioner gør det næsten svært at forstå, at der her er tale om lokalt, socialt boligbyggeri i en Londons fattigste ‘kommuner’.

Med skarpe, ‘flade’ facader har bebyggelsen tilsyneladende også en underlig karaktér af noget, der kunne være opført i et filmstudie i Hollywood – som en kulisse forestillende en gade i Victoriatidens London. Bag hoveddørene er der dog virkelige hjem – med virkelige beboere i.

Arkitekterne har ladet sig inspirere af et lille område i Lambeth mellem Southwark og Waterloo; her udvikledes i 1820’erne en række beskedne hjem for håndværkere, som i dag er fredede og meget søgte; de repræsenterer den form for beskeden bebyggelse i lille skala, som arkitekterne ledte efter. ‘Her er ægte arkitektonisk renhed….intet andet end gul London’er sten og uprætentiøs selvrespekt’, skrev arkitekturkritikeren Ian Nairn om denne ‘ægte Cockney’ bebyggelse.‘Der findes ikke noget finere arkitektonisk virkemiddel i London; ikke nogen bedre fornemmelse af sted’, skrev Nairn.

Anne Mews opføres som det første af helhedsplanen for området; også derfor får man indtryk af ‘filmby’; eksisterende store bygninger i området er endnu ikke revet ned og står som dinosaurer ude af deres ‘rette element’ for enden af endnu ikke færdiggjorte gadeforløb og byrum.

Tre bygningsvolumener af tømmer og mursten indgår i etableringen af denne mew – en blanding af boligtyper med store vinduespartier i gadeniveau med udsigt til fælles gaderum, hvor børn kan lege og biler parkeres.

Med et beskedent budget fokuseres på anvendelsen af materialer af høj kvalitet og på rumligheder af en størrelse og en skala, som ikke traditionelt gør sig gældende i socialt boligbyggeri.

Husene er robuste, opført med gule sten af stor og varieret stoflighed – med dybtliggende indgangspartier, facader‘punkteret’ af store vinduespartier med rammer af træ og med murafslutninger inddækket med ‘skarpt’ og hvidt plademateriale.

De to arkitektvirksomheder har arbejdet sammen for at udvikle standardiserede løsninger med henblik på fordelagtig økonomi og proces på byggepladsen – variation og afveksling figurerer dog i eksempelvis de kulørte paneler ved indgangspartierne.

Finanskrisen har forsinket færdiggørelsen af bydelen; dog er der servitutter,som foreskriver anvendelsen af mursten i kommende projekter.

Tekst: AHMM/bdonline
Fotos: Rob Parrish, Tim Crocker
Redigering: Vibeke Krogh

Serie
Tidsskriftet Tegl - artikler
Serienummer
2013 4
Gyldighed
Gældende